If you are interested in New adidas ACE 16+ Purecontrol FG Blue and Orange,our website. Redaktionen Redaktionen

Posts by: clement

4-fotos_2112

Tegn abonnement nu og vælg en gratis boggave fra RÆSONS FORLAG

By on July 10, 2017

Tegner du abonnement – eller har du det allerede – forærer vi dig en bog fra RÆSONS FORLAG (vælg mellem tre titler) – du betaler kun porto og ekspediton (40 kr.)

rdk.3

Nyt nummer på vej: 132 sider om bl.a. det fine vilde Aarhus, Nordhavn, Fredericia, Bornholm og Hans Scherfigs København

By on June 10, 2017

29. juni udkommer sommernummeret af REJSER I DANMARK, som med 132 sider er 16 sider større end premierenummeret fra december. Et årsabonnement (to numre inklusiv porto, ekspedition og diverse medlemsfordele og -tilbud) koster fortsat blot 198 kr. (klik her for at tegne abonnement)

Som abonnent får du altid nummeret sendt med posten inden udgivelsen

I dette nummer bl.a.:
– Aarhus: En guide til af-, vild- og genveje i årets europæiske Kulturhovedstad
– Nordhavn: Et nyt ideal for den moderne storbytilværelse bygges – bogstaveligt – ud i Øresund
– Fredericia: Byen vil genfortælle historien om den militære sejr, der blev glemt fordi den ikke passede i den danske selvforståelse
– Udenfor sæsonen: Jan Grarup på Bornholm
– Frygt og frihed i København: En guide til byen, som den optræder i forfatteren Hans Scherfigs forfatterskab (“Det forsømte forår”, “Den forsvundne fuldmægtig” m.fl.)

rdkII.cover

B040ornholm

Nyt nummer i juni med bl.a. Jan Grarup på Bornholm

By on June 2, 2017

Det nye nummer af Rejser i Danmark udkommer i juni – med bl.a. Jan Grarups store portræt af Bornholm udenfor sæsonen [fotografiet ovenfor] samt reportager fra det fine vilde Aarhus, det nye og det gamle Nordhavn – og byen, der blev anlagt som en fæstning: Fredericia.

Årsabonnement (to numre): 198 kr. inkl. porto og ekspedition (bestil her)


Som abonnent kan du sende et ekstraeksemplar som gave til den modtager, du vælger, for blot 75 kr. Og du kan stadig købe premierenummeret fra december – det koster, som i kioskerne, 99 kr. men i prisen er indeholdt både porto og ekspedition.

ILLUSTRATION: Jan Grarup for Rejser i Danmark

banko_jg

Udstilling på Sønderborg Slot: Jan Grarups Grænseland

By on January 17, 2017

Idag åbner på Sønderborg Slot en udstilling med fotografier fra Grarups reportage i premierenummeret af det nye magasin Rejser i Danmark, som udgives af RÆSONs Forlag.

I anledningen af åbningen holder Grarup foredrag på museet kl.16-17.30 (der er gratis adgang). Igår besøgte han TV2’s “Go’ Morgen Danmark” for at fortælle om projektet (interviewet kan ses på stationens hjemmeside)

Årsabonnement på REJSER: 198 kr. inkl. porto og ekspedition

mwv

Mette Walsted Vestergaard tager til 1985: Da København fik øje på sig selv

By on December 21, 2016

Til premierenummeret af REJSER I DANMARK har Mette Walsted Vestergaard skrevet artiklen EN TUR I BYEN (KØBENHAVN 1985). Hun fortæller til Joshua Ursin Hollingdale:

Jeg har ikke noget specielt forehavende om at skulle udbrede noget om, hvor vidunderligt Danmark er. Til gengæld har jeg måske forstået en lille smule mere om, hvad Danmark egentlig er, ved at beskæftige mig med København som en bytur i 1985.

Hvorfor valgte du at skrive en gå-i-byen-guide til København 1985?
Fordi den idé var helt skæv. Det er jo ikke news you can use – for hvad skal man egentlig bruge en byguide fra 1985 til i 2016? Alene det, at den er skæv, synes jeg, er lidt sjovt.

Min overbevisning som journalist er, at virkeligheden aldrig svigter. Så når man går ud og opsøger den, skal den nok levere ny indsigt og viden. At jeg så skulle opleve en virkelighed, som var en historisk virkelighed betød dels, at jeg blev nødt til at udvælge mine interviewpersoner med omhu, dels at kunne holde mig selv udenfor. Det havde jeg ikke kunnet, hvis jeg skulle lave en byguide til København i dag, men det kunne jeg her, fordi jeg ikke gik i byen i 1985. Her kunne jeg tage de mennesker, jeg talte med, fuldstændig for pålydende og lade dem være vidner til historien.

På et meget intuitivt og teoretisk plan forstod jeg dengang i 1985, at der skete noget i, men hvad det var, vidste jeg nok ikke rigtig – jeg var kun 12 år. Under arbejdet med artiklen fik jeg en meget dybere forståelse af de strømninger, der faktisk har formet mig gennem min ungdom og i mit voksenliv. Jeg tror, at København, som vi kender byen i dag, blev ”voksen” i 1985 og fremefter. Den var mere provinsiel før de år. At andre også kan få samme indsigt af at læse min tekst – det håber jeg, for så er jeg lykkedes i mit forehavende.

Der opstod i de år også en selvbevidsthed, som gjorde, at København trådte ind i ligaen af europæiske storbyer, som man kunne regne med. DJ’en Serge Silveira, en af mine kilder, introducerede tanken for mig. Han kom til byen fra Stockholm i 1982 for at være med til at starte ”On the Rox”– et legendarisk sted i Pilestræde – og fandt en provinsby. Stockholm var ifølge Serge allerede en europæisk storby på det tidspunkt, og når jeg kigger tilbage på min barndoms København, kan jeg på en måde godt se, at der var noget småt og provinsielt over det. Det var mere gammeldags og mere en lille by. Jeg havde ikke tænkt i det greb, før Serge nævnte det, men jeg blev meget interesseret i den tanke. Det var også interessant for historien, fordi mine interviewpersoner måske også selv blev voksne i den periode.

Der var en masse intellektuelle strømninger, som faktisk udgik fra de år – alle de sortklædte Michael Strunge-typer havde deres storhedstid dengang, og det har været et meget væsentligt kulturelt bidrag i årene siden. Noget, der overraskede mig, var Café Victor, som jo for mange af os fremprovokerer billeder af permanentkrøller, skulderpuder og champagne i loftet, men som også var et forum for foredrag med intellektuelle. Den opsplitning i typer og den her dyrkelse af bestemte former for intellektualitet, som fandt sted i 80’erne – som ellers bliver beskyldt for at være så overfladiske – er en vigtig fortælling.

Om at skrive i REJSER I DANMARK: Magasinet er en original idé. Mere et kulturmagasin end et rejsemagasin forstået på den måde, at det er fortællinger om Danmark på en original måde. Den nærmest litterære tilgang til rejsestof findes ikke i det danske mediebillede, og den tilgang kan jeg enormt godt lide. REJSER I DANMARK kan give læsestof. Og jeg savner et magasin, der giver mig læsestof. Jeg savner et Vanity Fair i det danske mediebillede – velskrevne artikler med en original idé. Det er det, formatet kan.

gefion-7078

København i film og drømme: Udvalgte fotografier fra artiklen

By on December 20, 2016

Artiklen “København i film og drømme” af Christian Monggaard; fotografier af Agnete Schlichtkrull

rdk-2012

Premierenummeret: 116 sider – i kioskerne nu

By on December 20, 2016

“Der er ikke meget traditionelt rejsemagasin over magasinet REJSER i Danmark. Det er helt bevidst, for ambitionerne med det kommende rejsemagasin er ikke at anbefale og guide til oplevelser rundt om i landet. Magasinet skal i stedet berige læserne med viden om dansk historie, kultur, kunst og natur. Og ikke på et overfladisk plan – kodeordene er mere dybde og større sammenhæng” skrev Berlingske om “Rejser i Danmark”, 15. november 2016

Årsabonnement blot: 198 kr. inkl. porto og ekspedition

Nu er premierenummeret i kioskerne over hele landet – med bl.a.:
> Fotoreportage af Jan Grarup i Sønderjylland: Grænseland
> En tur i byen (København 1985)
> Christian Monggaard: København i film og drømme
> Ribe: Skandinaviens første by
> Arne Jacobsens Gentofte: Udsigt til fremtiden
> Kristian Leth: Mine rejser i Danmark
> David Barnwell: Anholt United
> m.m.
> Ialt 116 sider

12698144_975678195820744_3560127051319765873_o

København i film og drømme: Christian Monggaard om sin artikel i premierenummeret

By on December 19, 2016

I premierenummeret af REJSER I DANMARK har Christian Monggard (filmredaktør på information) skrevet artiklen KØBENHAVN I FILM OG DRØMME. Til Joshua Hollingdale fortæller han:

Jeg kommer oprindeligt fra Jylland, men jeg har boet i København i mange år, og derfor tror jeg, at jeg har en indædt fascination af byen. Byen har forskellige særpræg alt efter hvilken bydel, man befinder sig i – en særlig tone eller en særlig farve. Jeg oplever København som en mangeartet, mangfoldig by. Dét er sjovt at dykke ned i.

Uden at det skal lyde for nationalistisk, tror jeg, at når vi lever i et så lille land som Danmark og i et så lille sprogområde som det danske, at vi i højere grad skal sørge for at passe på vores kultur, vores kulturarv og vores særegenhed samtidig med, at vi forbliver åbne og byder alt muligt indenfor, som vi lader forandre Danmark. Det er vigtigt at forstå, at Danmark altid har været et multikulturelt samfund, og at vores sprog eksempelvis er præget af alle mulige andre sprog, som vi har budt indenfor og lånt fra. Men i og med at mennesker i Danmark bor og har boet i et lille, afgrænset område, så har vi virkelig en form for national særegenhed. Manden bag blandt andet Olsen Banden og Huset på Christianshavn, Erik Balling, som også omtales i artiklen, brugte i virkeligheden alle sine film på at udforske den særlige danske nationalkarakter, som er så præget af tvetydighed; vi danskere er jo virkelig præget af modsatrettede karaktertræk, som tilsammen udgør vores nationalkarakter.: Vi er meget åbne samtidig med, at vi er meget snæversynede! Vi er meget generøse samtidig med, at vi er meget ydmyge! Og vi er meget imødekommende samtidig med, at vi kan være meget fremmedfjendske! Nationalkarakteren viser et kontrastfyldt menneske, og vi har på mange måder nok i os selv, selvom vi på andre måder åbner os meget i forhold til omverdenen og andre kulturer. Det er også kimen til den grimme form for nationalisme, som vi ser i disse år, hvor man forfølger andre og lukker sig om os selv, mens vi også ser meget solidariske tendenser. Og hvis man ser på dansk film og tv, er der meget af det, der udtrykker vores folkesjæl og vores kultur i det hele taget.


Hvorfor valgte du at skrive filmens historie i København?
For det første er det langt de fleste film helt siden filmhistoriens begyndelse i Danmark, som foregår i og omkring København, selvom en meget stor del af publikum jo befandt sig udenfor hovedstaden. Det er også noget, man har brokket sig over i provinsen i mange år. For det er da selvfølgelig sjovt at kunne relatere til de ting, som bliver vist på det store lærred. Alligevel er der bare noget fascinerende over storbyen, og noget af det, som er rigtig sjovt ved København på film er, hvor meget byen har forandret sig. Man kan næsten se det som dokumentarfilm, selvom der er tale om fiktion. Film giver jo en meget klar fornemmelse af, hvordan der var i København i den periode, filmen er optaget i, og dermed får man en meget klar fornemmelse af, hvordan byen har forandret sig over tid.

For det andet er det spændende, hvor mangfoldig København er. Det er ikke en elegant storby som Paris. Ikke en antik by som Rom. Og ikke en kæmpe metropol som London, der er proppet med mennesker. København har stadig noget provinsielt over sig, og det er måske også der, hvor den danske storhedsvanvid kan komme til udtryk. Vi bilder os selv ind, at København er en kæmpe metropol, samtidig med at der stadig er noget provins over byen. Men København er også fysisk en mangfoldig by: Man har de gamle brokvarterer, de helt nye byggerier omkring Ørestaden, kanalerne, enkelte højhuse, havnefronten, Christiania, Holmen. Der er dog ikke så meget baggårdsslum, som der var, da jeg flyttede til København for 30-35 år siden. København er også en by i konstant udvikling. Hvor man river det gamle ned, dukker der pludselig en metrostation eller noget andet nyt op. København beholder også meget af det gamle og holder liv i det – på Frederiksstaden, hvor man kan se det hus, H. C. Andersen boede i, i Sankt Annæ Passage, hvor Informations redaktion har boet, siden vi overtog bygningen fra nazisterne den 6. maj 1945. På den måde overtager byen hele tiden sin egen historie. Filmhistorisk er København også sjov, fordi – som Morten Piil siger i artiklen – fascinationen af byen har været der helt tilbage fra 1930’erne, hvor store dele af publikummet i provinsen aldrig havde været i København.

For det tredje er det her emne sjovt at skrive om, fordi vi har oplevet så meget internationalt fokus på København gennem danske serier som Forbrydelsen, Broen, Borgen, Rejseholdet – you name it – som alle sammen foregår i København, og produktioner som Afdeling Q-filmene, hvor man forsøger at stilisere byen på en ny måde i det her Nordic Noir, som er et begreb, der i høj grad kommer fra Danmark, hvor man også forsøger at genfinde poesien i byen og det mere kulslåede og uhyggelige og vælger ikke at vise så meget af det gamle, hyggelige København, men i stedet at fokusere på det mystiske og mørke. Endelig så ser vi jo også, at store, internationale produktioner vælger at komme til København for at lave optagelse – produktioner som The Danish Girl, og Lars von Trier der har afsløret, at han vil skyde meget af sin næste film i København. Takket være den udvikling var der ekstra grund til at skrive om det.

Christoffer Boe sætter det meget firkantet op i artiklen, men han har ret i, at vi alle gerne vil se film fra storbyen. Vi har alle et forhold til den dragende storby, som rummer muligheder, succes, fiasko, storhed og smålighed, uhygge, glæde, kærlighed, ensomhed og fællesskab – og der er ikke mange andre steder, hvor de modsætninger kan portrætteres som i film. Desuden er film et massemedium, og vi får så meget af det, vi ved om verden, og hvordan vi skal forholdes os til den, fra populærkulturen.

Få kunstarter fylder efterhånden så meget som film og tv-serier, og derfor er der god grund til at skrive om det. Og god grund til, at andre end filmnørder skal læse om det. Hvilken tone man har valgt, hvilke mennesker, hvilken bydel en film foregår i – de ting siger alle sammen noget om hinanden. Derfor forsøger artiklen også at dirke op for det, som kan virke tilfældigt eller ligegyldigt og forklare, hvorfor det har stor betydning. Intet kan nemlig være så manipulerende som billedmediet.

Om at skrive i REJSER I DANMARK: Her får jeg lov at skrive noget, der er lidt over det sædvanlige, som er længere, og hvor jeg kan folde mig mere ud end normalt. Det er jo også meget anderledes for mig at skrive denne type artikel. Selvom det endte ud i en almindelig artikel, prøvede jeg en masse forskellige ting af undervejs. Jeg havde på et tidspunkt noget med en masse forskellige tekster – prosatekster og digte – om København fra forskellige synsvinkler. Det var sjovt, fordi jeg fik en direkte opfordring til at tænke anderledes og udfordre artikelformatet. Så kan det godt være, at det endte med at blive en relativt traditionel artikel med et godt liv – men jeg kom fra start ved at tænke anderledes, og på grund af det kom der en masse dynamik og liv i den.

Magasinet er en æstetisk fornøjelse at læse i. Der er tænkt over, hvordan det ser ud, og hvordan det er at have i hånden. I min egen artikel er der er en dobbelthed, som kommer af, at man har et billede fra Skytten overfor et billede af Bellahøj, som det ser ud i dag. Gennem billederne kommer der på den måde et samspil mellem virkelighed og fiktion, som fungerer rigtig godt. Magasinets styrke ligger også i bladets mangfoldighed. REJSER I DANMARK er ikke et traditionelt rejsemagasin. Det er måske snarere en forvandlingskugle af historier om alt muligt forskelligt, som gør det op til læseren at definere, hvad man får ud af det. På den måde er der mange forskellige indgange til magasinet, og det betyder, at de fleste vil få noget ud af at læse det.

Bladet giver en udvidet forståelse af, hvad en rejse er, og i magasinet bliver det en næsten metafysisk ting. Man får måske også en udvidet forståelse af, hvad kultur og historie er, så selvom magasinet umiddelbart kan virke smalt og fokuseret, åbner det sig op i alle mulige forskellige retninger. Endelig er det, for sådan nogle som mig, der ikke er vokset op i digitaliseringen, en ære at være med til at starte noget op, som er nyt, men som også er fysisk og har en taktil fornemmelse – hvor man som læser kan have bladet i hånden, bladre i det, skabe sit eget flow, lugte til bladet og tage det med på ens egen rejse.