If you are interested in New adidas ACE 16+ Purecontrol FG Blue and Orange,our website. Mette Walsted Vestergaard tager til 1985: Da København fik øje på sig selv Mette Walsted Vestergaard tager til 1985: Da København fik øje på sig selv

Mette Walsted Vestergaard tager til 1985: Da København fik øje på sig selv

mwv

By on December 21, 2016

Til premierenummeret af REJSER I DANMARK har Mette Walsted Vestergaard skrevet artiklen EN TUR I BYEN (KØBENHAVN 1985). Hun fortæller til Joshua Ursin Hollingdale:

Jeg har ikke noget specielt forehavende om at skulle udbrede noget om, hvor vidunderligt Danmark er. Til gengæld har jeg måske forstået en lille smule mere om, hvad Danmark egentlig er, ved at beskæftige mig med København som en bytur i 1985.

Hvorfor valgte du at skrive en gå-i-byen-guide til København 1985?
Fordi den idé var helt skæv. Det er jo ikke news you can use – for hvad skal man egentlig bruge en byguide fra 1985 til i 2016? Alene det, at den er skæv, synes jeg, er lidt sjovt.

Min overbevisning som journalist er, at virkeligheden aldrig svigter. Så når man går ud og opsøger den, skal den nok levere ny indsigt og viden. At jeg så skulle opleve en virkelighed, som var en historisk virkelighed betød dels, at jeg blev nødt til at udvælge mine interviewpersoner med omhu, dels at kunne holde mig selv udenfor. Det havde jeg ikke kunnet, hvis jeg skulle lave en byguide til København i dag, men det kunne jeg her, fordi jeg ikke gik i byen i 1985. Her kunne jeg tage de mennesker, jeg talte med, fuldstændig for pålydende og lade dem være vidner til historien.

På et meget intuitivt og teoretisk plan forstod jeg dengang i 1985, at der skete noget i, men hvad det var, vidste jeg nok ikke rigtig – jeg var kun 12 år. Under arbejdet med artiklen fik jeg en meget dybere forståelse af de strømninger, der faktisk har formet mig gennem min ungdom og i mit voksenliv. Jeg tror, at København, som vi kender byen i dag, blev ”voksen” i 1985 og fremefter. Den var mere provinsiel før de år. At andre også kan få samme indsigt af at læse min tekst – det håber jeg, for så er jeg lykkedes i mit forehavende.

Der opstod i de år også en selvbevidsthed, som gjorde, at København trådte ind i ligaen af europæiske storbyer, som man kunne regne med. DJ’en Serge Silveira, en af mine kilder, introducerede tanken for mig. Han kom til byen fra Stockholm i 1982 for at være med til at starte ”On the Rox”– et legendarisk sted i Pilestræde – og fandt en provinsby. Stockholm var ifølge Serge allerede en europæisk storby på det tidspunkt, og når jeg kigger tilbage på min barndoms København, kan jeg på en måde godt se, at der var noget småt og provinsielt over det. Det var mere gammeldags og mere en lille by. Jeg havde ikke tænkt i det greb, før Serge nævnte det, men jeg blev meget interesseret i den tanke. Det var også interessant for historien, fordi mine interviewpersoner måske også selv blev voksne i den periode.

Der var en masse intellektuelle strømninger, som faktisk udgik fra de år – alle de sortklædte Michael Strunge-typer havde deres storhedstid dengang, og det har været et meget væsentligt kulturelt bidrag i årene siden. Noget, der overraskede mig, var Café Victor, som jo for mange af os fremprovokerer billeder af permanentkrøller, skulderpuder og champagne i loftet, men som også var et forum for foredrag med intellektuelle. Den opsplitning i typer og den her dyrkelse af bestemte former for intellektualitet, som fandt sted i 80’erne – som ellers bliver beskyldt for at være så overfladiske – er en vigtig fortælling.

Om at skrive i REJSER I DANMARK: Magasinet er en original idé. Mere et kulturmagasin end et rejsemagasin forstået på den måde, at det er fortællinger om Danmark på en original måde. Den nærmest litterære tilgang til rejsestof findes ikke i det danske mediebillede, og den tilgang kan jeg enormt godt lide. REJSER I DANMARK kan give læsestof. Og jeg savner et magasin, der giver mig læsestof. Jeg savner et Vanity Fair i det danske mediebillede – velskrevne artikler med en original idé. Det er det, formatet kan.